Hjem / Battlefield Akupunktur – Danmark

Battlefield Akupunktur – Danmark

Battlefield Akupunktur

Battlefield Akupunktur (BFA) er en standardiseret øreakupunkturmetode, udviklet i 2001 af den amerikanske læge og militære flyvekirurg Richard C. Niemtzow. Metoden blev frembragt med henblik på hurtig og enkel smertelindring. Battlefield Akupunktur anvendes i dag både militært og civilt, blandt andet i det amerikanske Veterans Health Administration.

Fra militær smertelindring til klinisk anvendelse

Battlefield Akupunktur blev udviklet til situationer, hvor der var behov for en enkel og hurtigt anvendelig metode til smertelindring. Behandlingsprotokollen følger en fast rækkefølge af nøje udvalgte akupunkturpunkter på øret, som stimuleres med små semipermanente nåle, med det formål at balancere hjernens opfattelse af smerter, samt at regulere signalerne fra hjernen. Effekten vurderes løbende under behandlingen, som tilpasses den enkelte persons respons. Kliniske studier peger på en mulig umiddelbar smertelindrende effekt.

Metoden har siden fundet vej fra militærmedicinen til blandt andet smerteklinikker, akutmodtagelser, almene praksiser og bosteder. Metoden kan også anvendes sammen med øvrige smertebehandlinger uden at forstyrre eventuelle medikamenters effekt.

Læringsmål

Efter gennemførelse af basismodul og det avancerede modul forventes deltagere at kunne:

  • Redegøre for Battlefield Akupunkturens (BFA) grundlæggende principper og Aurikuloterapiens historiske udvikling.
  • Beskrive indikationer for og klinisk anvendelse af Avanceret Battlefield Akupunktur (ABFA).
  • Udvælge, kombinere og gruppere relevante ørepunkter og nåle.
  • Anvende korrekt og sikker teknik ved indføring af nåle i øret.
  • Inddrage Nogiers faser i den kliniske vurdering og behandling.
  • Anvende relevante kliniske redskaber.
  • Identificere kontraindikationer, sikkerhedsmæssige forhold og mulige behandlingsreaktioner.
  • Vurdere og dokumentere behandlingsresultater.
  • Integrere ABFA- og Aurikuloterapi-protokoller systematisk og ansvarligt i klinisk praksis.

Datoer 2026

Battlefield Akupunktur uddannelsen består af et Basis modul og et Avanceret modul.

København BFA-1

Basis modul 1: Torsdag d. 12.11.2026 Lukket for tilmelding
Tid: 12:00 – 19:00

København BFA-1

Avanceret modul 1: Torsdag d. 10.12.2026 Lukket for tilmelding
Tid: 12:00 – 19:00

Holstebro BFA-1

Basis modul 1: Torsdag d. 8.10 fra 9-16 Lukket for tilmelding

Holstebro BFA-1

Avanceret modul 2: Lørdag d. 21.11 fra 9-16 Lukket for tilmelding

Holstebro BFA-2

Basis modul 1: Fredag d. 9.10.2026 Lukket for tilmelding
Tid: 9:00 – 16:00

Holstebro BFA-2

Avanceret modul 2: Søndag d. 22.11.2026 Lukket for tilmelding
Tid: 9:00 – 16:00

Datoer 2027

København-BFA-2

Basis modul: Torsdag d. 11.02.2027
Tid: 12:00 – 19:00 Lukket for tilmelding

København-BFA-2

Avanceret modul: Torsdag d. 11.03.2027
Tid: 12:00 – 19:00 Lukket for tilmelding

København-BFA-3

Basis modul: Torsdag d. 15.04.2027
Tid: 12:00 – 19:00 Tilmelding åben

København-BFA-3

Avanceret modul: Torsdag d. 27.05.2027
Tid: 12:00 – 19:00 Tilmelding åben

Holstebro BFA-3

Basis modul: Lørdag d. 23.01.2027
Tid: 9:00 – 16:00 Lukket for tilmelding

Holstebro BFA-3

Avanceret modul: Lørdag d. 27.02.2027
Tid: 9:00 – 16:00 Lukket for tilmelding

Holstebro BFA-4

Basis modul: Lørdag d. 6.02.2027
Tid: 9:00 – 16:00 Tilmelding åben

Holstebro BFA-4

Avanceret modul: Lørdag d. 6.03.2027
Tid: 9:00 – 16:00 Tilmelding åben

Pris

Kursusprisen er 1.750 kr. for Basis modul 1 og 1.500 kr. for Avanceret modul 2.

Basis modul 1 og Avanceret modul 2 koster 3.000 kr. ved samlet tilmelding.

Prisen inkluderer materiale, nåle, diplom, medlem af BFA Danmark, sandwich, kaffe og te.

Tilmelding

Undervisere

Anne Marie Bering PgD MSc i Orientalsk Medicin. Skoleleder, uddannelsesansvarlig og hovedunderviser i Battlefield Akupunktur. Anne Marie har fået Auriculoterapien til Danmark og ledet Nogier-skolen i Danmark.

Robert Bering professor Uni Køln, psykiater, forfatter. BFA evidens.

Program

Basis modul Battlefield Akupunktur

Ørets anatomiske variationer og perceptuelle fortolkning

Introduktion til ørets anatomi og individuelle variationer samt til, hvordan visuelle fortolkninger, forventninger og faglige antagelser kan påvirke identifikation og lokalisering af aurikulære punkter.

Auriculoterapiens historiske udvikling

Gennemgang af auriculoterapiens historiske og teoretiske udvikling fra den franske læge Paul Nogiers arbejde i 1950’erne til metodens senere videreudvikling og nutidige kliniske anvendelse.

Det teoretiske grundlag for BFA

Introduktion til de punktteoretiske, neuroanatomiske og embryologiske perspektiver, der traditionelt anvendes til at forklare ørets relation til kroppens strukturer og funktioner. Teorierne behandles som faglige forståelsesmodeller og diskuteres i relation til den foreliggende viden.

Battlefield Acupunctures oprindelse og anvendelsesområder

Battlefield Acupuncture blev udviklet af den amerikanske læge Richard C. Niemtzow i 2001. Undervisningen gennemgår protokollens historiske baggrund, oprindelige formål og kliniske udvikling samt de symptom- og patientgrupper, hvor metoden anvendes. Indikationer, begrænsninger og eksisterende dokumentation inddrages.

Begrundelser for anvendelse af BFA

Der redegøres for, hvordan BFA kan anvendes som en selvstændig protokol eller integreres med andre akupunktur- og smertebehandlingsmetoder. Valget af behandlingsstrategi vurderes med udgangspunkt i patientens tilstand, behandlingsmål, sikkerhed og kliniske respons.

Nåletyper og materialevalg

Gennemgang af relevante nåletyper med særligt fokus på ASP®-nåle fra Sedatelec, som er udviklet til aurikulær behandling. Nålenes konstruktion, egenskaber, anvendelsesområder og begrundelsen for valg af nåletype gennemgås.

Sikker og korrekt nåleindføring

Praktisk undervisning i hygiejne, håndtering af nåle og korrekt indføringsteknik i øret. Deltagerne træner proceduren under supervision med fokus på præcision, patientsikkerhed og hensigtsmæssig klinisk udførelse.

BFA-punkternes placering og funktion

Systematisk gennemgang af BFA-punkternes anatomiske placering, traditionelle funktioner og mulige kliniske anvendelser. Der lægges vægt på præcis punktlokalisering og på vurdering af individuelle anatomiske variationer.

Kliniske tærskler og forsinket behandlingsrespons

Undervisning i vurdering af behandlingsrespons, herunder umiddelbare, gradvise og forsinkede reaktioner. Deltagerne lærer at identificere relevante stopkriterier og at tilpasse eller afbryde behandlingen, når patientens reaktion eller sikkerhedsmæssige forhold tilsiger det.

Ørepleje og klinisk opfølgning

Gennemgang af korrekt efterbehandling, information til patienten og observation af lokale reaktioner. Der arbejdes desuden med dokumentation, opfølgning og håndtering af eventuelle komplikationer.

Punktlokalisering og kritisk vurdering

Fordybelse i de punktbegreber, der ligger til grund for BFA. Med Shenmen som eksempel undersøges forskellen mellem traditionelt beskrevne punktplaceringer, anatomiske variationer og den enkelte behandlers visuelle og palpatoriske fortolkning.

BFA-protokollens kliniske intention

Præsentation af Richard C. Niemtzows oprindelige intention med protokollen og dens anvendelse i militære, akutte og øvrige kliniske sammenhænge. Protokollens udvikling og overførsel til civil praksis perspektiveres.

Praktisk udførelse og klinisk anvendelse

Trinvis gennemgang og praktisk træning i BFA-protokollen. Deltagerne lærer at vurdere relevante indikationer, patientgrupper, behandlingsforløb og situationer, hvor metoden bør tilpasses eller fravælges.

Supplerende udstyr

Introduktion til relevante hjælpemidler, herunder elektroniske punktfindere. Der arbejdes med udstyrets anvendelse som supplement til anatomisk orientering, palpation og klinisk vurdering samt med dets metodiske begrænsninger.

Korrekt anvendelse af ASP®-nåle

Superviseret træning i lokalisering af BFA-punkter samt sikker og præcis placering af ASP®-nåle. Der lægges vægt på indstiksteknik, nålens position, patientinformation og løbende observation af behandlingsrespons.

Behandlingsreaktioner, bivirkninger og resultater

Gennemgang af forventelige behandlingsreaktioner, kontraindikationer og sikkerhedsmæssige forhold. Deltagerne lærer at observere, vurdere og dokumentere både umiddelbare og forsinkede resultater uden at drage konklusioner ud over det kliniske grundlag.

Integration i klinisk praksis

Afslutningsvis arbejdes der med systematisk og ansvarlig integration af BFA i den enkelte deltagers kliniske praksis. Dette omfatter patientudvælgelse, informeret samtykke, journalføring, evaluering af behandlingsresultater og samspil med andre relevante behandlingsformer.

Avanceret modul Battlefield Akupunktur

Repetition af den grundlæggende BFA-protokol

Systematisk repetition og konsolidering af basismodulets teoretiske og praktiske indhold. Der lægges særlig vægt på korrekt punktlokalisering, sikker nåleindføring, behandlingsrækkefølge og vurdering af patientens respons, før mere avancerede metoder introduceres.

Anatomiske variationer og perceptuel fortolkning

Fordybelse i ørets individuelle anatomiske variationer og i, hvordan erfaring, forventninger og faglige antagelser kan påvirke behandlerens punktlokalisering. Deltagerne trænes i at forholde sig kritisk til standardiserede illustrationer og kombinere teoretisk viden med anatomisk observation, palpation og klinisk vurdering.

Integration af Nogiers faser i BFA

Introduktion til en udvidet behandlingsmodel, hvor den grundlæggende BFA-protokol danner udgangspunkt for efterfølgende vurdering og eventuel inddragelse af fasebestemte aurikulære områder. Valget af supplerende punkter baseres på patientens kliniske præsentation og observerede behandlingsrespons.

Paul Nogiers faseteori

Gennemgang af Nogiers teori om aurikulære faseforandringer. I denne model forbindes fase 1 traditionelt med akutte tilstande, fase 2 med længerevarende eller kroniske tilstande og fase 3 med degenerative eller komplekse tilstande. Modellen behandles som en traditionel auriculoterapeutisk forståelsesramme, der anvendes sammen med en samlet klinisk vurdering.

Indikationer for avanceret BFA

Der arbejdes med kriterier for, hvornår en udvidet BFA-tilgang kan overvejes, eksempelvis ved utilstrækkelig, kortvarig eller forsinket respons på den grundlæggende protokol. Deltagerne lærer samtidig at identificere situationer, hvor behandlingen bør revurderes, afbrydes eller erstattes af anden relevant udredning eller behandling.

Parvis placering og gruppering af nåle

Gennemgang og superviseret træning i parvis placering og gruppering af nåle ved udvalgte aurikulære punkter. Metoderne præsenteres med fokus på indikationer, teknisk udførelse, patientsikkerhed og løbende evaluering af respons. Eventuelle forklaringsmodeller vedrørende galvaniske potentialeforskelle behandles som teoretiske hypoteser og ikke som dokumenterede virkningsmekanismer.

Valg af nåletype og materiale

Fordybelse i anvendelsen af semipermanente ASP®-nåle, som er udviklet til aurikulær behandling. Forskelle mellem klassiske nåle samt nåle i guld og titanium gennemgås med hensyn til konstruktion, materialegenskaber, praktisk anvendelse og relevante sikkerhedsovervejelser.

Avancerede teknikker til nåleindføring

Praktisk undervisning i præcis og sikker placering af ASP®-nåle. Der arbejdes med indstiksvinkel, dybde, fiksering, anatomiske variationer, hygiejne og forebyggelse af lokale komplikationer. Teknikkerne trænes under supervision.

Klinisk anvendelse af Advanced BFA

Deltagerne lærer at integrere avancerede BFA-principper systematisk i deres eksisterende kliniske praksis. Der lægges vægt på patientudvælgelse, behandlingsplanlægning, informeret samtykke, journalføring og evaluering af behandlingsresultater.

Integration af auriculoterapi i klinisk praksis

Gennemgang af metoder til ansvarlig implementering af auriculoterapi med udgangspunkt i klinisk ræsonnering, reproducerbar teknik og kritisk vurdering af den tilgængelige dokumentation. Der skelnes mellem etableret viden, kliniske erfaringer og teoretiske forklaringsmodeller.

Ørepleje, patientvejledning og opfølgning

Fordybelse i efterbehandling og patientens egen observation af øret. Deltagerne introduceres til et struktureret opfølgningsskema, som kan indgå i behandlingsplanen og understøtte registrering af respons og eventuelle lokale reaktioner.

Kombination af BFA og Premio 32-laser

Introduktion til John Howards model for kombination af ASP®-nåle og Premio 32-laser. Metoden gennemgås med fokus på procedure, sikkerhed og den beskrevne intention om at understøtte eller forlænge den smertelindrende respons. Den tilgængelige dokumentation og metodens begrænsninger diskuteres kritisk.

Faglig dialog og refleksion

Struktureret spørge- og refleksionssession, hvor deltagerne kan drøfte teori, teknik og kliniske problemstillinger. Formålet er at afklare usikkerheder og styrke den faglige argumentation bag valg og fravalg i behandlingen.

Praktisk træning og casebaseret undervisning

Fælles gennemgang af dagens behandlinger og kliniske cases. Deltagerne analyserer indikationer, punktvalg, udførelse, behandlingsrespons og alternative handlemuligheder. Den teambaserede tilgang anvendes til at udvikle klinisk ræsonnering og refleksion over egen praksis.

Kliniske erfaringer og praksisnære anbefalinger

Afsluttende formidling og diskussion af praksisbaserede erfaringer ved hyppigt forekommende kliniske problemstillinger. Anbefalingerne perspektiveres i forhold til patientsikkerhed, faglige begrænsninger og den tilgængelige evidens.

Har du spørgsmål?

Kontakt os for at høre mere om vores behandlinger og uddannelser.